Hvad er

Flexleasing?

Når du selv vil bestemme hvordan dine penge skal bruges

Flex-leasing er for dig der ikke ønsker, at betale størstedelen af bilens samlede pris i registreringsafgift til SKAT.  Til dig der ikke ønsker at være bundet op på et fast antal km pr. år, samtidig med kun at have et smalt udvalg af biler fra de store selskaber, som det kendes fra privatleasing.

Flex-leasing er for dig som ønsker et minimum af kapital bundet i bilen og hellere vil bruge opsparingen eller friværdien på andre ting.

Hos Levesenbilråd finder vi sammen frem til den bedst egnede flex-leasingbil ud fra dine ønsker til bilen. Jeg rådgiver om økonomien i leasingkontrakten – restværdien, samlede omkostninger i hele perioden samt økonomien i driften af bilen. Herunder hvad man skal regne med af service og evt. uventede udgifter, så dette kan indregnes i de samlede omkostninger i perioden.

Hvorfor flex-lease?

Den alt overskyggende årsag til flex-leasing er den lave kapitalbinding og dermed muligheden for at købe en væsentligt dyrere bil end man normalt ville købe med fuld afgift i Danmark. Det kan være en bil der har været i tankerne længe, men hvor prisen har været i den høje ende i forhold til ens egen økonomi.
Mulighederne er flere ved flex-leasing og kapitalbindingen er væsentlig lavere end ved køb med fuld afgift.

Udvalget af biler til flex-leasing er væsentligt større da der kan vælges frit på hele det europæiske marked. Dermed vil langt flere biler være potentielle kandidater til netop den bil du ønsker. Du behøver derfor ikke længere nøjes med kigge på biler til salg på det danske marked.

Flex-leasing er ikke kun til “drømme-biler”. Det er også til helt normale biler, men med et ekstraordinær udstyrsniveau eksempelvis. 

Flex-leasing kan også være den store familiebil, som er ude af økonomisk rækkevidde i Danmark, med fuld registreringsafgift. Eks nyere VW Touran, VW Sharan, Ford S-max osv.

Fakta for mdr. procentsats af fuld afgift

1 – 3 måneder: 2 %

3 – 36 måneder: 1 %

> 36 måneder: 0,5 %

Lidt om flex-leasing

Flex-leasing er en udbredt form for ”bilejerskab” for biler der importeres til Danmark. Her skal du nemlig ikke betale den fulde registreringsafgift til SKAT når du vil have danske nummerplader på bilen. Kapitalbindingen er derfor ganske lille i forhold til, at skulle betale den fulde registreringsafgift til SKAT oven i bilens pris (uden afgift) med det samme. Bilen kan efter endt leasingperiode sælges uden afgift igen. Den kan endog sælges med et nyt flex-leasing tilbud på bilen til næste leasingtager.

Som udgangspunkt, skal du som leasingtager selv anvise en køber når leasingperioden er afsluttet, tredje part som det hedder. Nogle leasingudbydere tilbyder at købe bilen tilbage, men den aftale er som regel mest favorabel hvis det er aftalt på forhånd i kontrakten.

Mulighederne er flere og bedre ved gensalg. Dette kan jeg naturligvis også vejlede og være behjælpelig med når tiden nærmer sig.

Restværdien

Når flex-leasing perioden ophører skal bilens restværdi indfries til leasingselskabet. Restværdien skal være tilpasset markedsprisen for netop din bilmodel, da bilen i alt sin enkelthed falder i værdi som alder og km løber på.

Dette kaldes nedskrivning/afskrivning af bilens værdi. Restværdien skal, som sagt, indfries ved leasingophør. Det står man som leasingtager selv for. Det kan være svært at gennemskue om en restværdi er korrekt sat i kontrakten når man kigger tallene igennem. For hvordan skal man vide hvad en bil uden afgift er værd efter et eller to år? Det er nemlig svært for menig mand.

Her står jeg naturligvis klar til at rådgive og vejlede. Jeg gennemgår hele kontrakten med dig inden der skrives under på noget, som ikke er forstået eller forklaret.

En lav restværdi giver en lavere risiko for tab efter endt leasing. Er restværdien for høj efter endt leasing vil man have meget svært ved, at sælge bilen til den restværdi i kontrakten, og man vil have tab på bilen.

Dette undgår du med mig som bil-rådgiver!

Førstegangsydelse og mdr. ydelse

Der betales mellem 20 og 30% af bilen pris uden dansk registreringsafgift til leasingselskabet ved kontraktens indgåelse. Disse penge bruges til direkte afskrivning på bilen det første år, derudover betales der en mdr. ydelse til leasingselskabet præcis som ved alle andre finansieringsformer. Ønsker du at flex-lease bilen endnu et år, afskrives endnu engang 20-30 % på bilen. Denne proces gentager sig for hvert år du ønsker at flex-lease.  Mange biler kan bedst betale sig at lease over to år, da restværdien derved er presset ganske langt ned i det fleste tilfælde.

Hvad kan ulempen være ved flex-leasing?

For ikke at stå tilbage efter endt leasingperiode med en bil hvor restværdien ikke matcher markedsværdien, er der specielt én ting du som leasingtager, skal være opmærksom på.

Du skal være meget opmærksom på restværdien af bilen i flex-leasing tilbuddet, og ikke lade dig forblænde af en lav mdr. ydelse. I de tilfælde hvor der er en lav mdr. ydelse er restværdien i langt de fleste tilfælde sat alt for højt. Dermed kommer du til at stå med en bil, som ikke matcher markedsværdien efter endt leasingperiode – sammenholdt med lignende biler. Du står derfor tilbage med en stor efterregning der skal indfries til leasingselskabet, som du ikke kan hente hjem på bilen. Du skal altså selv finde de penge som bilen ikke kunne indbringe.

Jeg vil altid sørge for at vejlede dig grundigt om restværdien, så du minimerer risikoen for at ende i ovennævnte situation.

Hvad med service og dæk?

Der er som udgangspunkt ikke inkluderet serviceaftale i flex-leasing, som eksempelvis ved privatleasing af fabriksnye biler. Der findes dog mange ”forsikringer” og ”brugtvognsgarantier”. Disse udbydes dels af forsikringsselskaber og værkstedskæder der har hver deres fordele og ulemper. Disse kan jeg også hjælpe med at formidle og vejlede om i forhold til dine behov.

Dæk og serviceeftersyn er noget du selv står for, ligesom ved et normalt køb af bil i Danmark. Igen kan man forsikre sig ud af forskellige dele af bil-ejerskabet ift. motor, gearkasse, drivlinje, elektronik.

Vedligeholdelse og aflevering af bilen

Du skal blot søge for at vedligeholde bilen, som du normalt ville gøre i et bilejerskab.

Km. pr. år, ridser, buler, slidtage og snavs i kabinen er IKKE noget du bliver opkrævet ekstra for, da det som udgangspunkt er dig som skal anvise en køber efter endt flex-leasing periode. Her er jeg naturligvis også til rådighed efter endt leasing.

Er du stadig i tvivl?

Så hvis dine tanker om din næste bil kunne være; ”Nu skal det altså være lidt ud over det sædvanlige” – så kunne flex-leasing være en oplagt mulighed. Kontakt LevesenBilråd for mere information om mulighederne for at flex-lease din næste bil. I fællesskab finder vi frem til den rigtige bil ud fra dine ønsker og tanker samt økonomi.

Kan jeg anbefale et godt flexleasingselskab?

Det kan jeg rent faktisk. Jeg vil anbefale FOCUS Flexleasing som jeg i forvejen har et tæt samarbejde med, ejet af Fleggaard. De holder til i Hørsholm og er i mine øjne et seriøse og troværdige flexleasingselskab.

Jeg kan ligeledes udarbejde et flex-leasing tilbud på din næste bil. Om den står i Tyskland, Sverige, Holland eller andet sted i Europa spiller ingen rolle Lad os tager en snak ud fra dine behov og ønsker, og i fællesskab finde den bedste bil og bedste løsning for dig.

 

Ønsker du at vide mere?